To mænd der i enhver henseende var ens (Sørensen 1984:145) - Symbolers betydning i Villy Sørensens novelle 'De to tvillinger'

Main Article Content

Barbara Przybecka

Abstract

The tragic times of the nazi regime and the Cold War showed that modern pluralism cannot be overcome. This problem is reflected in the symbolism of Villy Sørensen’s short stories, which present the sphere of the unattainable and the plural nature of the world, and as such constitute an attempt to overcome the pluralism. Sørensen assigns new meanings to symbols by placing them in modern contexts, which makes the stories universal. The leitmotif of “Strange Stories” (“Sære historier”, 1953) and “Harmless Tales” (“Ufarlige historier”, 1955) includes: loss, disintegration, solitude, absurdity as well as the protagonist’s pursuit of the desired goal. Sørensen’s protagonists pursue the unattainable and the lost, a goal which in itself is both destructive and circular, however dependent on the protagonists’ choices. Consequently, Sørensen’s protagonists gain the status of modern homines viatoris in complicated times. A close reading analysis of “The Two Twins” (“De to tvillinger”, 1952) shows how Sørensen’s approach towards the concept of a symbol is used to express the most fundamental problems of his times. A further analysis focuses on the universality of the story and examines the relevance of its symbolism within the context of current problems.

Downloads

Download data is not yet available.

Article Details

How to Cite
Przybecka, B. (2010). To mænd der i enhver henseende var ens (Sørensen 1984:145) - Symbolers betydning i Villy Sørensens novelle ’De to tvillinger’. Folia Scandinavica Posnaniensia, 11, 36-44. Retrieved from https://pressto.amu.edu.pl/index.php/fsp/article/view/3612
Section
Literature/History

References

  1. Andersen Michael Bruun & Peter Holst (Red.). 1990. Dansk litteraturhistorie. Bd.8. Anden del. 1956-65. I. Den tavse generation og den nye tid. København: Gyldendal.
  2. Barlyng, Marianne & Jørgen Bonde Jensen (Red.). 2002. Både frem og tilbage. Portræt af Villy Sørensens forfatterskab. Hellerup: Spring.
  3. Battistini, Matilde. 2005. Symbole i alegorie. Warszawa: Arkady.
  4. Bauer, Wolfgang et al. (Red.). 1989. Lexikon der Symbole. Mythen, Symbole und Zeichen in Kultur, Religion, Kunst und Alltag. München: Wilhelm Heyne Verlag.
  5. Bredsdorff, Thomas. 1967. Sære fortaellere: hovedtræk af den ny danske prosakunst i tiåret omkring 1960. København: Gyldendal.
  6. Brøgger, Morten. 1997. Cyklen i Villy Sørensens skønlitterære forfatterskab. Belyst ved kritisk anvendelse af den fænomenologiske metode. Odense: Cand.-mag.- speciale.
  7. Burzyńska, Anna & Michał Paweł Markowski. 2009. Teorie literatury XX wieku. Podręcznik. Kraków: Znak.
  8. Christensen, Peter. 2008. Fiktionens åbenhed. Samtaler med 11 danske forfattere. Charlottenlund: Dråben.
  9. Nielsen, Henrik Skov et al. (Red.). 2006. Selvskreven - om litterær selvfremstilling. Århus: Århus Universitetsforlag.
  10. Svensen, Åsfrid. 1991. Orden og kaos : virkelighet og uvirkelighet i fantastisk litteratur. Oslo: Aschehoug.
  11. Sørensen, Villy. 1990. Forløb. Dagbøger 1953-61. København: Gyldendal.
  12. Sørensen, Villy. 1993. Perioder. Dagbøger 1961-74. København: Gyldendal.
  13. Sørensen, Villy. 2000. På egne veje. Erindring, kommentar, polemik. København: Gyldendal.
  14. Sørensen, Villy. 1984. Sære historier, Viborg: Gyldendal.
  15. Sørensen, Villy. 2002. Talt. Et interview ved Finn Hauberg Mortensen. København: Gyldendal.
  16. Sørensen, Villy. 1988. Tilløb. Dagbøger 1949-53. København: Gyldendal.